Ny central platform samler danske udbud
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen lancerer 1. marts 2012 hjemmesiden www.udbud.dk - en central udbudsplatform, der samler danske udbud og dermed styrker rammerne for konkurrencen om opgaverne i den offentlige sektor.
DI image1
Den nye hjemmeside giver fremover leverandører én samlet indgang til de opgaver, som offentlige myndigheder sender i udbud, herunder bliver der mulighed for at få besked direkte i mailboksen om ændringer i gemte udbud/indkøbsplaner, eller når der er nye udbud, der matcher den oprettede søgeprofil.
Ordregiverne får pligt til at annoncere deres indkøb af varer og tjenesteydelser efter annonceringspligten på udbud.dk som følger af en bekendtgørelse, der træder i kraft d. 1. april 2012.
Du kan læse mere om udbud.dk i vedhæftet notat.