Den digitale indberetning vil udløse massive besparelser i styrelsen. Til gengæld trækker det i mange virksomheder tænder ud. Det er en af grundene til at det kun er virksomheder, der slutter regnskabsår den 31. januar 2012 eller senere, som skal aflevere elektroniske regnskaber.
- Det betyder at langt de fleste danske selskaber endnu har tid til at finde en god løsning, forklarer DI’s chefkonsulent Kristian Koktvedgaard.
Rolig indfasning
Hovedparten af de danske virksomheder har nemlig et regnskabsår, der følger kalenderåret. De bliver først omfattet af reglerne i 2013.
- Det giver os tid til at få en rolig indfasning og se på, om de løsninger, der er til rådighed, er fornuftige. Digitale regnskaber kan blive en stor administrativ byrde, hvis vi ikke tænker os godt om og har et fornuftigt ambitionsniveau, mener DI’s chefkonsulent.
Uden dyr investering
Han peger på, at det for DI er vigtigt, at virksomhederne selv har mulighed for at indtaste og aflevere deres regnskab elektronisk uden at skulle investere op til 10.000 kroner i nyt software. DI har støttet Erhvervsstyrelsens udvikling af en løsning, som virksomhederne kan bruge.
- Virksomhederne skal måske yde en ekstra indsats i år ét. Men med Erhvervsstyrelsens løsning kan de genanvende data, sådan at arbejdet i år to bør blive mindre end i dag, fortæller Kristian Koktvedgaard.
Opleve en administrativ gevinst
Det er ifølge ham netop derfor den trinvise indfasning er vigtig.
- Virksomhederne skal opleve en administrativ gevinst, både når de afleverer data, og når de henter data, slår chefkonsulenten fast.
Han ser det som oplagt, at det offentlige bør stille dets regnskabsdata til rådighed for virksomhederne. Det vil medvirke til, at virksomhederne vil opleve digitaliseringen som en gevinst og ikke som en byrde.
