Opsigelse af gravid var berettiget

420.128 kr. krævede en gravid medarbejder i godtgørelse efter en opsigelse, men i byretten beviste virksomheden, at de havde saglige grunde til at opsige hende.

Virksomhed løftede tung bevisbyrde
Medarbejderen krævede 12 måneder løn i godtgørelse efter ligebehandlingsloven, fordi hun var gravid, da virksomheden opsagde hende. Derfor skulle virksomheden bevise, at de ikke havde opsagt hende, fordi hun var gravid.

Flere andre sager har vist, at denne bevisbyrde er vanskelig at løfte. I denne sag kunne virksomheden dokumentere, at de havde væsentlige økonomiske problemer og havde undersøgt mulighederne for at omplacere hende til en anden stilling.

DI førte sagen for virksomheden ved Holsterbro Byret, der frikendte virksomheden. Dommeren lagde særlig vægt på, at virksomheden grundigt havde undersøgt mulighederne for at omplacere medarbejderen

Omplacering var ikke muligt
Virksomheden opsagde medarbejderen som en del af en større nedskæring. De ville ikke længere selv udføre de opgaver, hun havde varetaget.

Før opsigelsen fik virksomhedens øverste ledelse en liste med alle de  planlagte opsigelser, så de kunne vurdere, om der var mulighed for omplacering.

Derudover undersøgte medarbejderens chef personligt, om der var stillinger i andre afdelinger hun kunne varetage. Der var stillinger, men deres vilkår og indhold adskilte sig så væsentligt fra medarbejderens stilling, at en omplacering ikke var relevant.

DI's råd

Afgørelsen viser, at det er svært men ikke umuligt at løfte den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Også selvom det ikke er alle stillinger, der nedlægges.

Hvis I skal løfte bevisbyrden kræver det dog et særdeles grundigt forarbejde.

Først og fremmest er det vigtigt, at I har diskuteret mulighederne for omplacering med medarbejderen.

Herudover er det nødvendigt, at I skaber et helt klart overblik over virksomhedens organisation, og over hvilke stillinger, der er tilbage, samt hvilke kvalifikationer der er nødvendige for at bestride dem.

Endelig må det meget tydeligt fremgå, hvilke kompetencer den afskedigede medarbejder mangler i forhold til de tilbageværende stillinger, og dem der bestrider dem.

Hvis ikke dette oplyste grundlag er tilstede, vil det i praksis være stort set umuligt at dokumentere, at I i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at omplacere medarbejderen.

DI rådgiver både før, under og efter afskedigelser.


Bogmærk og publicer

Ligebehandlings- loven

For personalejuridisk bistand på vikarområdet kontakt:

 

DI's callcenter for vikarbureauer
Tlf.: 33 77 49 08

 

Thomas Nielsen
Tlf.: 33 77 34 95
E-mail:tnn@di.dk


Marianne Korsby Clasen
Tlf.: 33 77 34 92
E-mail: mkc@di.dk

 

Tina Krabbe
Tlf.: 3377 4681
E-mail: tikr@di.dk



























VikarBranchen 1787 København V Tel: 3377 3377 Fax: 3377 3300 E-mail: vikarbranchendi.dk