På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Gode erfaringer med samarbejde mellem jobcentre og vikarbureauer

Når en ledig skal i job kan det være en god idé, at jobcenteret samarbejder med et vikarbureau. Det viser erfaringen hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

- Et tæt og formaliseret samarbejde mellem jobcenter og vikarbureauer kan være en effektiv vej tilbage på arbejdsmarkedet for dagpengemodtagere, som er afklaret omkring deres egne kompetencer og jobønsker, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i et notat om udviklingen i vikarbeskæftigelsen.

Erfaringen stammer fra STAR’s projekt ”Tre hovedveje til job”.

Derfor mener VikarBranchen, at jobcentrene bør være en aktiv medspiller, når en vikarvirksomhed har et job parat til en ledig borger. Hvis man som virksomhed eller offentlig kunde vil sikre sig, at man bruger et vikarbureau med orden i sagerne, kan man bruge en af medlemsvirksomhederne hos brancheforeningen VikarBranchen i DI.

Notatet om udviklingen i vikarbeskæftigelsen kan læses her.